![]() | |||||||||||||||||||||||||||
| 20.05.2012 20:38 | |||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||
Gratis Smartphone Applikation Billund Lufthavn har udviklet en gratis applikation til smartphones. Applikationen hjælper lufthavnens passagerer med hurtigt at finde information om bl.a. flyselskabernes muligheder for mobil check-in, flyafgange og -ankomster, mødetider samt hvorledes, man finder til og fra lufthavnen, både i bil og med offentlig transport. Under applikationens ”afgang og ankomst-menu” kan man gratis modtage opdateringer direkte til telefonen. Det gælder f.eks. besked om, at flyet er klar til boarding, eller besked om et flys forventede ankomsttid i Billund. Mobil check-in vinder større og større indpas hos de rejsende, og derfor har Billund Lufthavns app også fået helt sin egen knap dedikeret netop til dette. Det er pt. muligt at checke ind på mobilen, hvis man rejser med Air France, KLM samt Lufthansa - men flere selskaber vil med sikkerhed komme til. Billund Lufthavns applikation indeholder ligeledes en funktion, der husker, hvor du har parkeret bilen på lufthavnens parkeringsplads, så den er nem at finde ved hjemkomst fra rejsen. Hent din iPhone applikation her. Hent din Android applikation her. |